Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

fredag den 27. september 2013

Efterårs portræt af dammen

Sådan som vejret er lige nu, giver klart vand i dammen og flotte farver - det er efteråret der er begyndt i dammen.

Den har helt sikkert haft godt af tilførsel af noget regn, men også de lavere temperaturer gør at algerne ikke er så fremtrædende.

Selvom vi ikke længere sidder ude ved dammen, så nyder vi den utroligt meget alligevel og er ude at se til den dagligt.

Vandet er klart, og man kan tydeligt se fiskene og krebseklo-planterne nede i vandet (krebsekløer... ?)

Nogle af dem er kommet til overfladen. Vi er blevet rådet til at passe på at de ikke bliver for mange, men det bliver næppe et problem i år. Men én plante er blevet til 8, så vi kan godt se tendensen.

Den store græs ved siden af dammen er blevet virkelig stor.
Malcolm truer med at dele den - jeg synes det er synd - men nu får vi se...

Her kommer flere billeder, alle fra i dag.








Nedenfor ses dammen fra modsatte side med morgenmadsterrassen i baggrunden og den store clematis Propertius, som blomstrer i april-maj.


Beklager at den grimme plastikhejre er med på billederne, men den udfører en vigtig opgave - vi har aldrig haft besøg af en rigtig fiskehejre.

Her står jeg midt mellem den lille og store dam og kigger ned langs huset og ud mod vejen i det fjerne.


Her er det lille cedertræ også plantet, og det er vokset lidt siden foråret.

























Det har været endnu en skøn sensommerdag med dejligt solskin. Nu venter en weekend med gæstebud og besøg hos gode venner. God weekend til jer :)

8 kommentarer:

  1. Hej Ulla. Det ser rigtig godt ud og selvom det er høstfarver, så gør det absolut ikke noget, jeg synes, det var et skønt syn! Rigtig god weekend.

    SvarSlet
  2. Hej Ulla Der er dejlig høstfarver og skøn stemning ved dammene :) Det er smart med plastikfuglen til at holde de grådige hejre væk. Hvor mange fisk er der i dammene?
    Kh Rose

    SvarSlet
  3. Dejligt med klart vand i dammen, det er der ikke i min, der er ved at være for mange planter. Mit cedertræ har tabt nogle nåle, men jeg håber den klarer det. Billederne er skønne.
    Du er noteret til fontænegræs.
    Knus

    SvarSlet
  4. Der ser dejligt ud ved dammene og det er rart at regnen har klaret vandet så algerne ikke er så fremtrædende nu. Sådan en septemperdag ved dammen er ikke dårlig, der er bare smukt og fredeligt.
    God weekend til dig også:0)

    SvarSlet
  5. Hej Ulla.Dejligt med sådanne to smukke damme.Og din store græs er jeg bare vild med.......er det ikke den samme som Heidi lige har vist?
    Smart med den kunstige hejre.....som holder de rigtige væk.
    Er selv lige blevet færdigt med mit Høneballebed-nord......viser det i morgen.
    Der bliver vist ikke tid i haven her i weekenden med både gæster og besøg....men der skal også være tid til lidt afslapning.God weeked til jer begge knus Jette

    SvarSlet
  6. Smukke billeder du viser os... Sikke meget stemning. Så varmt og frodigt - selv om vi alle godt ved at vejret er køligt og at årstiden kun går en vej. Sjovt med fiskehejren - nej den er ikke køn, men effektiv. Jeg tænkte det lige da jeg så billedet - og så nævnte du det. Vandet ser lækkert ud, og spejlingen fra himmelen er rigtig fin.... sensommer - lige inden den bliver til efterår.
    Mange knus Susan

    SvarSlet
  7. Hvor ser det godt ud.
    Jeg synes nu ikke fiskehejren er fin. Den passer godt ind der ved søen.
    Alle tiders hvis den kan holde de levende fiskehejre væk.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  8. Are you trying to make cash from your traffic using popunder advertisments?
    In case you do, have you considered using ExoClick?

    SvarSlet