Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

søndag den 21. april 2013

Blåt & hvidt

Eftersom mine botaniske tulipaner lader vente på sig kører farveskalaen i dag i blåt og hvidt, men det er heller ikke dårligt.

Det er lige før anemonerne er i højeste gear, og de SMILER til solen med deres glade små ansigter.






De hvide krokus er nu også glade...




Vi har nydt det gode havevejr mens vi har arbejdet...  Nu er alle roser blevet beskåret, det var en sej omgang med klatreroserne, da de desværre var nødt til at blive beskåret ret kraftigt. Vinteren har været hård ved dem og vi skal nok ikke forvente samme store rosenflor som sidste år.

Men de skal blive passet ekstra godt med vand, gødning og kærlighed, skal de :)

Nu kalder arbejdsugen igen inden længe, men forhåbentlig får jeg mulighed for at komme i haven et par aftener, da der er mængder af arbejde at gøre.

Ingen stress, kun forventningsfuld glæde.


10 kommentarer:

  1. Hej Ulla. Dine anemoner er altså helt fantastiske, sikke et skue der snart er på sit højeste. Blå anemoner er de allerflotteste, hvis du spørger mig, dem kan jeg slet ikke få nok af, jeg tror jeg må se om jeg kan købe nogle på nettet til næste år.

    SvarSlet
  2. Skønne anemoner og krokus. Mine anemone blanda jeg satte sidste år er kommet frem, men er ikke så fine som dine endnu. Jeg tager også aftenerne i brug, da der er så meget der skal nås. Har også beskåret de sidste roser i dag. Sikke en skøn weekend.

    SvarSlet
  3. Det er ikke for ingenting, at din blog hedder frk. Anemone, du har godt nok mange, skal jeg love for, skønt.
    Velkommen i klubbenn med hensyn til roserne, jeg tror på, at de kommer sig. Der er allerede godt gang i nogen af mine, mens andre skal klippe endnu længere ned :( det er selvfølgelig dem, som så ud til at være nogenlunde, det er de vist ikke mere.
    Men hvor har vi nydt disse to dejlige dage.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  4. Ja du lever flot op til dit blognavn med dagens billeder. Flotte anemoner!

    SvarSlet
  5. Hej Ulla,
    Jeg har ikke en dyt forstand på anemoner, men de øverste er skønne, og jeg skal have gravet nogle af disse op i min mors og hendes mands have, da de nu begge er flyttet. 10.000 kroners spørgsmålet er: Hvad hedder de?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene, de øverste er hepatica nobilis, som nok betragtes som den ægte blå anemone. De findes også i lyserød, så jeg på en anden blog forleden.
      De andre er blå balkan-anemoner (BLANDA)og dem er jeg ligeså glad for.

      Tag nu bare rigeligt, når du skal til at grave op :)

      Slet
  6. Godaften Ulla.Sikke da et skønt skue.Vidunderlige bå anemoner du viser.Skal helt sikker have købt nogle.......har kun hvide.
    Det har bare været en rigtig dejlig weekend til havevejr.
    Lad os håbe at det gode vejr fortsætter knus Jette

    SvarSlet
  7. Tak for de dejlige billeder af de smukke anemoner og krokusser.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
  8. Orv Ulla, hvor er det dejlige billeder af dine skønne anemoner. Jeg lagde forrige år en bunke lyserøde blanda i et bed. De er ikke lyserøde i udspring. Nærmere violette, hvilket er ganske vidunderligt. Jeg er helt pjattet med den farve. De hvide anemoner i det hvide bed er heller ikke dårlige, men jeg gad godt have den "rigtige" blå, som du viser øverst. Jeg er helt vild med dens lange øjenvipper.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ikke dårligt med lyserøde Blanda - det kunne godt komme på tale her også. Og den "Rigtige" anemone findes vist også i lyserød. Uhm...

      Slet