Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 29. januar 2012

I sne står urt og busk i skjul

"I sne står urt og busk i skjul
  det er så koldt derude,
  dog synger der en lille fugl
  på kvist ved frosne rude.

  Giv tid, giv tid, den nynner glad
  og ryster de små vinger
  giv tid, og hver en kvist får blad,
  giv tid, hver blomst udspringer"

(B.S. Ingemann)

....  så sandt som det er skrevet...  nedenstående billeder af fuglene er taget i dag og fik mig straks til at tænke på denne gamle sang. Nu kan I selv nynne videre ....








Blåmejser - bemærk at der er to på øverste billede også.


Bogfinke...  er den ikke fin?


Rødkælk...


Solsorten forsøger sig også fra foderstativet, selvom der også ligger fedtkugler på jorden.


Knopper på spring - men der går nu noget tid før de er klar til at åbenbare deres blomster.



Den lille forårslyng, som jeg tidligere viste her, er nu dækket af sne.



Jeg synes nu, at det er skønt med lidt vinter, bare sneen og frosten er væk igen inden udgangen af februar.

Til sidst et par billeder fra det skønne vinter-Norge, hvor vi lige har gjort skiløjperne noget usikre. Koldt var det, men vi havde dage med sol, dage med overskyet og dage med masser af snevejr.







Ovenstående collage er skam fra en af løjperne, hvor vi denne dag kørte i 40 cm sne... jeg kunne ikke stå for de små poder, der kom kørende med deres skilærer...

19 kommentarer:

  1. Velkommen hjem til hverdagen Ulla :o) Det ser ud som om, I har haft en god ferie.
    Jeg har nynnet den sang mange gange i dag, og havde egentlig også tænkt at tage den med i mit indlæg, men det glemte jeg. Så er det jo fint, at du har det med sammen med alle de skønne sne og fuglebilleder.

    SvarSlet
  2. Velkommen hjem!
    Sikke nogle skønne vinterbilleder, du begaver os med. Det er ligetil at blive i godt humør af. Jeg elsker fugle! Sjovt at solsorten tjekker mejsekuglernevaf. Den plejer at blive ved jorden hos os. Og selvom æblerne har set bedre dage, er den langt fra kræsen.

    Varme havehilsner i en kold tid!

    Marianne
    Den Helbredende have

    SvarSlet
  3. Forårs lyng dækket af sne er simpelhent flot!

    SvarSlet
  4. Velkommen hjem :-D
    Hvor er det nogle smukke billeder, både dem af fuglene, men også dem af vinterlandskabet :-D
    Havehilsner fra Marianne.

    SvarSlet
  5. Super flotte billeder! Troede lige jeg så sygner på det første billede - at det var blomster i din rhododendron!! Men kan på de sidste billeder se, at det nok er en lyng der stikker op mellem grenen :-) hehee

    SvarSlet
  6. Velkommen tilbage. Dejlige billeder af fuglelivet i din have.

    SvarSlet
  7. Velkommen hjem igen. De er fine dine fuglebilleder. Det er så hyggeligt med fugle i haven. Sikke meget sne, der er på alle billeder. Jeg synes også, det skal være væk til 1.marts - gerne før og jeg håber også, at snevejret ikke går transport besværlig, så bliver jeg i hvertfald meget hurtig træt af det!

    SvarSlet
  8. Ah, dejlige vinterbilleder og en lille sød sang på hjernen også. Hvor hyggeligt med små fugle på besøg:)

    SvarSlet
  9. Velkommen hjem igen Ulla. Hvor er det nogle skønne fuglebilleder fra foderbrættet.......og masser af sne også i norge ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  10. Velkommen hjem fra ferie.
    Gode fuglebilleder du har fået taget.

    Jeg har det også OK med lidt vinter bare den ikke varer ligeså længe som sidste år ;-)

    SvarSlet
  11. Man kan sige meget om sne, men smukt det er det... både her i Danmark og i Norge ;o)
    Dine fuglebilleder er skønne... der har også været en livlig aktivitet ved mit foderbræt idag :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  12. Hej alle - ja, har det ikke bare pyntet med lidt sne...? Jeg bildte min søn ind at jeg havde sendt noget sne i forvejen fra Norge, fordi jeg så godt kan lide sne....

    Fuglene har bare været aktive i dag, det var slet ikke til at løsrive sig fra vinduet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  13. Smukke vinterbilleder.
    Jeg holder nu allermest af fuglebillederne.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  14. Dejlige billeder og et dejligt digt af Ingemann. Han skrev så mange dejlige sange, der stadig kan synges med glæde... :-)

    SvarSlet
  15. Smukke fugle og vinterbilleder.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  16. Fine fugle - det kræver tålmodighed at 'fange' dem.

    SvarSlet
  17. Hej

    Sikke en skøn side du har.

    De fuglebolde holdere du har,- hvor har du fundet dem? De er da skønne :)

    Mvh Suzanne

    SvarSlet
  18. Hej

    Sikke en skøn side du har.

    De fuglebolde holdere du har,- hvor har du fundet dem? De er da skønne :)

    Mvh Suzanne

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.