Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 7. januar 2018

Sne ? næh.... kun rimfrost


Jeg vågnede ret tidligt i morges, før det var tæt på at blive lyst, og kiggede ud af vinduet. Jeg syntes bestemt at det så ud som om der var kommet sne.

Da jeg kom op så jeg at det "kun" var rimfrost, men hvilken smuk morgen og endnu smukkere dag.

Må vi godt bede om flere af den slags, tak :)


Der var isblomster på døren ind til drivhuset:



Andre motiver fra haven i dag:

Is på dammen, men fiskene svømmer lystigt rundt nedenunder.





Rimfrost på rhododendronerne, som har lagt bladene ned.
Med den manglende sne og med frost og sol samtidig, så håber vi at de har fået vand nok i tiden op til nu, så de ikke tørrer ud, men mon ikke....




Hvad er det ?

Ja, det er bare et låg vi har over Kenzo-kassen med alle tulipanerne for lige at beskytte lidt mod for megen væde og for at undgå at den bliver til et katte toilet.

Det så bare så smukt ud med solen og rimfrosten.



Helleborus Foetidus hænger lidt efter nattens frost.

Der er ikke mange blomster i haven på denne tid, men denne her, som også kaldes Stinkende
Nyserod, er sikker.



Efterårslyngen står fantastisk flot stadigvæk:




En frossen krabbe i fuglebadet.

Krabben er dog af beton :)



Vi har to buksbomkugler i bedet langs huset, de står så flot her om vinteren og er blevet noget større siden vi købte dem.

Nu er jeg kommet i tanker om at jeg ønsker mig et par stykker mere...



Vi har nydt denne søndag umådeligt meget - det er sådanne dage vi ønsker os mange flere af her i vinter - måske også med et let snelag, det ville da pynte endnu mere.


16 kommentarer:

  1. Ja det har været en skøn skøn dag, som vi alle har nydt. Rimfrost er bare så lækkert.
    Den H. foetidus jeg har fået af jer er også på vej med blomster her, det er jeg glad for.
    Jeg håber, du så mit forrige indlæg med lutter høstfarver, jeg tænkte på dig, da jeg valgte billederne :)
    Knus

    SvarSlet
  2. Hej Ulla

    Tror hele Danmark havde dette dejlige vejr
    Flot foetidus og så er den bare så tidlig!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
  3. Ja, lad os få noget sne:) Igen har du taget en masse smukke billeder. Jeg er vild med krabben:)

    SvarSlet
  4. Så flotte bilder du har tatt! Rimfrost er så pent, og vakre isroser du viser. Dere kan godt få litt snø av meg :)
    Klem

    SvarSlet
  5. Kære Ulla.
    Sikke skønne billeder. Kender godt suget i maven, når man tror man vågner op til sne og glæde. Men dagen i dag har været så ubeskrivelig smuk, at rimfrosten overhalede sneønsket.
    Knus Heike

    SvarSlet
  6. Kære Ulla
    Ja det har været smukt derude og sikke det har fået både smil og humør til at stige her hos mig. Når det nu ikke kunne være sne.. så er frosten som idag det næst bedste.
    Jeg havde også håbet på sne da jeg kiggede bag gardinet.. men det var også iskrystaller der havde dækket ruderne på vores lukkede altan.
    Rigtig god aften til dig
    KNUS Susan

    SvarSlet
  7. Godt nytår til jer.
    Smukke frost billeder.

    God dag
    Charlotte

    SvarSlet
  8. Vackert med rimfrost och solsken - det ger verkligen hopp om mer ljus. Temperaturen har slagit om här men solen skiner och jag ska ge mig ut.

    Rhododendron klarar sig bra så länge det inte är tjäle i backen. Det gissar jag att ni inte har...

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
  9. Haven er virkelig smuk med rim på.
    Jeg tror bestemt ikke vi skal bekymre os om vand ti rhododendron, der er da vist kommet rigeligt fra oven 😀
    Sød lille krabbe, godt den er SF beton ellers frøs den da om fødderne.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. SF beton, altså den stavekontrol 😀 Der skulle stå af

      Slet
  10. Så smukt det hele er når rimfrosten lægger sig på det hele, og den dejlige sol, bare det at man ikke skal tænde lys for at se sine indendørs gøremål er så skønt.... selvom man godt nok også får øje på visse mangler i rengøringen når solen står i den vinkel... ups!

    SvarSlet
  11. så smukt der er, men billedet med fiskene er nu mit yngligs :o) de må da fryse de fine fisk..måske de har brug for en lun hjemmestrik :o)
    Knus og godt nytår til Mr M og dig.

    SvarSlet
  12. Hej alle sammen, tusind tak for jeres søde kommentarer.
    Vi er vist en del der ønsker frost og sne på denne tid af året - lad os håbe at januar giver os noget af det :)

    SvarSlet
  13. what beautiful pictures. Feel good sucked in your stomach when you think you wake up to snow and joy. but today today has been so indescribably beautiful that the frost frosted over snowy.

    หนังตลก

    SvarSlet
  14. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  15. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.