... okay, april.... du nåede så lige at afslutte med en skøn forårsdag med sol og dejlige toner.
Drama queen har du været og meget har vi måttet lide under - med kulde, blæst og regn, men i dag var en passende dag at tilbringe i have og drivhus.
Så her er lidt scener fra en havedag hos os:
Krukker blev flyttet, en stor gammel bronzebeholder blev plantet til med en hosta, en alunrod og en ny græs.
En længere læsepause i drivhuset var både tiltrængt og nødvendig, da læseklubben samles tirsdag aften igen...
| En rød spireabusk måtte lade livet til fordel for overtagelse af en rhododendron fra naboen, som trængte til ny plads. |
For første gang vil vi i år se blomster i disse pæoner "Duchesse de Nemours".
| Clematis Jan Linmark i fuld blomst, men måske lidt frostskadet |
Det hvide bed uden for køkkenkarnappen er utroligt smukt stadigvæk:
Krukkearrangementet med lyserøde tulipaner ved indkørslen er jeg også meget begejstret for. Tulipanerne i Kenzo-kassen er ikke kommet i blomst endnu, så dem vender jeg tilbage til.
| Blue Diamond og blå hyacinter i det blå bed. |
| Fra det gamle staudebed |
| En narcis har forlovet sig med Løjtnanten |
| Blærespirea "Amber Jubilee" |
Ja, det var mange billeder, men motiverne er også mange for tiden :)
Håber I alle har nydt denne skønne april dag. I morgen er det maj - så må det gerne blive lunere og lunere.