Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

torsdag den 31. marts 2016

Vil I med til Vesterhavet?


Vi var i påsken inviteret i sommerhus hos min bror og svigerinde og det var bare et par skønne dage på vestkysten - der helt ude i yderste klitrække på Holmslands Klit.

Jeg elsker Vesterhavet og har de skønneste minder om barndomsferier i sommerhus i netop dette område. Som voksen kommer vi der ikke tit, men ligeså snart vi lander derude igen, så sker der noget inden i mig.

Det er noget med de store vidder og det høje himmelrum.

Den barske natur og de bløde og dæmpede farver.

Lærkesang overalt.

Bølgernes brusen og de mange flotte sten.

Blæsten og solen og de lange gåture.

Nu skal I få billederne at se, inden jeg helt går i tomgang...




Ringkøbing Fjord anes i baggrunden - der er ikke langt mellem hav og fjord på disse kanter.
Det skønne sommerhus er det lyseblå lidt til højre for midten af billedet.


Først var der overskyet

Jeg fascineres altid af de mange sten

Så blev det solskin




 

19 kommentarer:

  1. Hej Ulla
    Ja men så tager jeg da lige en tur til Vesterhavet også. Dejlige billeder og hver eneste ord du har skrevet går lige ind i sjælen på mig. Jeg elsker også Vesterhavet, jeg har jo boet der for mange år siden. Især havvejr elskede vi at tage ud i.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vidste ikke at du også har boet der - men det er et fantastisk sted.

      Slet
  2. Hej ulla

    Der er noget super afslappende ved det store hav, og Holmslandklit er et helt unikt område!
    Tak for rundvisningen:)

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en fornøjelse - ja, unikt er nok det helt rette ord om det dejlige sted. I lige måde.

      Slet
  3. Flotte billeder - man kan næsten fornemme den friske luft.

    SvarSlet
  4. Hej Ulla.Smukke billeder fra en vind omsust Vesterhav,som jo er meget langt væk fra os.Skønt med sådan en lille ferie med familien.
    Og nu kan vi jo glæde os over en dejlig solrig weekend Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er virkelig skønt ved Vesterhavet, men jeg er sikker på at der også er skønne steder ved vandet i nærheden af jer.

      Slet
  5. Altid! Fantastiske billeder, tak for turen!

    SvarSlet
  6. Det er noget med de store vidder og det høje himmelrum.

    Den barske natur og de bløde og dæmpede farver.

    Lærkesang overalt.

    Bølgernes brusen og de mange flotte sten.

    Blæsten og solen og de lange gåture.

    Jeg kopierede bare dit skriv hvis du skulle blive i tvivl;-) for der er ikke meget der overgår en tur til vesterhavet!
    Dejlige billeder, 1000 tak for den visuelle tur, og god aften:-)

    SvarSlet
  7. åh ja havet - specielt vesterhavet er så stort, betagende og respektfyldt. Jeg holde også at Vesterhavet med den specielle natur, hvor det barske og blide kan mødes. Jeg har jo vadehavet meget tæt på, så jeg er ofte derude og gå, og kommer også tit til blåvand, Ho og skallingen, og ja der sker noget når man kommer der, man komme ned i gear bliver mere udmyg og en form for besindighed kan også ramme, så det var dejligt at være med derude hvor der er skum på bølgerne og jeg begynder at glæde mig til næste tur i sommehuset
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er mange der bliver betaget og ja, ydmyg - er et godt ord, for man bliver lille i denne sammenhæng.

      Slet
  8. Dejlige billeder. Jeg har holdt ferie ved a hav i mere end 15 år. Et helt øde og fantastisk sted. Ser ud som om de få huse er kastet ned i klitterne med en helikopter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så var det jo godt at vi kunne genopfriske minderne :)

      Slet
  9. Barsk natur, men smuk på en vild måde.
    Er helt vild med dit stenbillede :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Esther - jeg elsker jo at lege med billederne.

      Slet