Hold da op, jeg er helt lam i armene efter at have gravet en masse jord væk under grantræet, hvor de nye rhododendron skal plantes. Har kørt mindst 15 trillebør-fulde jord væk, pyha... både biceps og triceps har vist fået motion i dag, og så er jeg slet ikke færdig endnu.
Samtidig har jeg forsøgt at vande de kæmpeposer spagnum, som vi købte i går også. Spagnum er noget forfærdeligt tørt noget og skal have mulighed for at suge masser af vand, før man planter i det, men let er det nu ikke. Det er noget med en lille tynd vandstråle ned i spagnumposen, hvor jeg har skåret en stor firkant af, så vandet kan sive ligeså stille ned. .... Jeg tænkte på om du, Lisbeth, har en bedre fremgangsmåde? Selvfølgelig vander vi også igennem, når spagnum'en er væltet ud i bedet.
På terrassen er første rhododendron tæt på udspring. Det er den skønne Williamsianum "Gartendirector Glocker".
Den første af de små azalea er også i knop, en lyslilla en af slagsen.
Min mand stod indenfor og drillede igennem ruden. Jeg tager da bare et billede af ham, tænkte jeg. Det gjorde jeg så ikke - det er fotografen, der kom med på billedet. Så har I da set det med...
Sider
Frk. Anemone
"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Hold da op et arbejde du har lavet, jeg siger bare av min arm, respekt.
SvarSletDet er ikke helt let at vande spagnum op. Vi bruger en stor meget stor trillebør, den fylder vi med spagnum og vander så op med en sprøjtepistol på vandslangen, mens vi (læs Bent) rører rundt i massen. Vi lader det derefter stå og trække til næste dag, hvor han kigger igen og ser om der er tørre pletter, hvis der er det, får det mere vand. Nu skulle det så kunne bruges, og her kommer jeg så ind i billedet. Idet jeg holder planten og stopper den våde spagnum ned om den. Vi blander altid med lidt jord også, stedet hvor I skal plante er godt, for gran og fyrrenåle er godt til at gøre jorden sur.
Købte i også gødning? Og huskede du at sige, at du vi er bloggervenner? :o)
... ja, nu kan du godt kalde mig lidt sej, for jeg tog faktisk også til "stram-op" gymnastik, og her fik armene (og resten) en god tur mere.
SletJa, jeg fik fortalt at vi var blog-venner og at vi skal besøge dig i maj, og vi fik en lille snak om bloggeriet. Købte også gødning...
Nu har Malcolm taget lidt af spagnum'en ud af poserne og det har givet plads til 10 liter vand ad gangen ned i posen. Det kommer til at virke fint, jeg har lige forsøgt at fylde noget i den ene side hvor jeg har gravet i bund. Der kommer ca. 20% jord iblandet også, det fik vi besked på.
Hold da op hvor du kan Ulla, jeg er imponeret, ingen mormor arme hos dig, kan jeg forstå.
SletDet lyder godt det hele, Claus skal jo vide, at jeg laver reklame for dem :o) fint I får vandet spagnummen op på den måde, det er vist også det han anbefaler, vi synes bare ikke det fungerer her. Man kan jo slet ikke flytte posen bagefter, og vi har langt rundt :o)
Wow!! allerede i knopp ,så heldig du er som har den flotte blomsten å glede deg over.
SvarSletGod ny uke , Marit.
ja, det er bare dejligt at det hele springer ud.
SletHej Ulla. Hold da op, det lyder svært at plante rhododendron. Jeg har ikke nogen, da jeg ikke rigtig synes det passer ind i haven her hos os. Jeg håber, du bliver tilfreds med det færdige resultat. Der er godt nok utroligt mange knopper i din fine rhododendron, den bliver garanteret meget flot, når den springer ud.
SvarSletDet er nu ikke så svært at plante, man skal blot være parat til at købe den rette spagnum og plante efter anvisningen der. I vores nye bed er det selvfølgelig lidt besværligt, fordi jeg skal grave ned mellem grantræets rødder.
SletDine rhododendron ser vel nok friske og sunde ud. De bliver smukke.
SvarSletAng. vand og tør spagnum, så har jeg engang lært, at en dråbe opvaskemiddel bevirker, at processen går lidt hurtigere. Det bruger jeg f.eks. ved såning, hvor vandet helst skal trænge op i jorden nedefra. Søren synes, det er lidt lettere at bakse med i en trillebør.
Hej Marie
SletDet med en dråbe opvaskemiddel læste jeg også i en reklame fra et plantecenter, men jeg har ikke afprøvet det.
Hold da op hvor har du knoklet. Og så øvelser også, du er ikke ked af det :-)
SvarSletDet er en virkelig lækker farve på den første Rhododendron. Og herligt selvportræt :-)
Tak...:)
SletRhododendron er fint! Jeg oppdaget nettopp en babyplante under min meget store Rhododendron. Antakelig en knekket gren som har rotet seg. Nå skal den få komme frem i lyset og få en fin plass.
SvarSletHej Vigdis, ja rhododendron er dejlige. De får blomster i dejlige farver og er også pæne med tilvæksten og om vinteren. Hvor sjovt med en lille baby plante - ja, det kan lade sig gøre at bøje en gren ned og lade den slå rod.
SletHvor har du dog slidt i det. Jeg ved hvor tung jord er. Jeg har kørt mange læs jord om i haven.
SvarSletVore rhododendrone er da ikke så langt fremme.
Tak for kigget.
Ha´ en god dag.