Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

tirsdag den 7. juni 2011

Lee's Dark Purple


Dette er den sidste af vores rhododendron i blomst. Lee's Dark Purple er vist en hel sædvanlig af slagsen, men jeg synes stadig at farven er flot. Det skønne ved at have forskellige rhododendron er at man har blomster over en længere periode og man kan næsten ikke se sig mæt i de stærke farver. Selv de mere pastelfarvede har jo også et stærkt udtryk, når man studerer aftegningerne og blomsterkanten.

Denne er lidt bar nogle steder, så jeg har tænkt på at beskære den lidt - må lige have sat mig grundigt ind i det før jeg finder saksen frem.





På Rh. Nova Zembla er de nye skud allerede langt fremme - de har deres egen farve - og sådan sker der hele tiden noget i vores lille "rhododendronhave".


søndag den 5. juni 2011

Gult og blåt

Dagliljerne ved dammen blomstrer.





Og det blå er repræsenteret ved storkenæb "Platypetalum". Den er overdådig og efter endt blomstring klipper vi den helt ned, hvorefter den kommer med nyt frisk løv.



(Bemærk den lille hummelbi)


Ja, akelejerne er stadigvæk ikke til at komme udenom, men det er faktisk også Platypetalum bagved.

På min ønskeseddel står efterhånden flere forskellige storkenæb, man ser så mange flotte rundt omkring.

lørdag den 4. juni 2011

Klokkebusk og Dronningebusk

Åh - hvilken er skønnest?  Heldigvis skal jeg ikke vælge, for jeg har dem begge...


Her ser I "Kolkwitzia amabilis" i hel figur - endnu ikke helt udsprunget. Den vil pynte i rigtig lang tid her ved indgangen til terrassen.



Og her er en af vores klokkebuske, kan desværre ikke huske sortsnavnet.


... kan ikke få nok af nærbilleder - og kan ikke vælge, så I får det hele:




Denne vi også blomstre i adskillige uger - slet ikke nogen dårlig ting at ha' i sin have.
Til slut klokkebusk med broget løv og helt lyse blomster:

fredag den 3. juni 2011

Fuglen er fløjet

Ved 19-tiden i dag hørtes der en masse pippen omme fra blommetræet. Ved nærmere eftersyn viste det sig at blåmejseungerne lige NU var fløjet fra redekassen og de ca. 3 meter hen i blommetræet. Her sad de allesammen og blev lokket videre af fuglemor.







De fløj videre over i naboens hjertetræ.

Vi har haft pippen fra to forskellige redekasser den seneste uge, og i den anden kasse har vi musvitter, som er næsten flyvefærdige. Moderen (faderen ?) er her:






Ham her var heldigvis ligeglad.



 Alex er vores gamle hankat på 12 år, som helst vil slikke sol og have maden serveret fra dåse...



torsdag den 2. juni 2011

Første rose


Den første rose i blomst i vores have er Frühlingsduft - som i mange andre haver. Vi har 4 af disse skønne roser ved terrassen, plantet for ca. 10 år siden.


Ovenstående billeder er faktisk nogle dage gamle, og her er et netop taget. Man ser hvor hurtigt det går. Rosen blomstrer dog længe, den har den mest fortryllende duft (Frülingsduft... :)) og den remonterer også med en mindre blomstring senere.





Sådan en aften som her på Kr.Himmelfarts dag er det næsten ikke til at komme indendøre igen, for solen skinner stadig og man kunne jo går derude til meget sent. De lyse aftener er her.

Her er lidt aftenstemning:










Fodringstid...

søndag den 29. maj 2011

Farven lilla



Kedeligt vejr i dag - der er ikke langt mellem bygerne og det er koldt, så det bliver ikke til noget havearbejde i dag. I stedet har vi haft hyggeligt samvær med den yngre generation i familien.

Billederne er Rh. Lee's Dark Purple, en unavngiven iris, som står ved terrassen, blåpuder Aubrieta "Blaumeise"og billeder af Alium, som stadig står i fuldt flor.

torsdag den 26. maj 2011

Form & farver - Altså træernes...

I vores have, som slet ikke er så stor, har vi lidt forskellige træer af den mindre slags. Når man sådan ser rundt, så er der faktisk flere farver og former repræsenteret.

Rødtjørnen er sprunget ud, den bliver endnu mere fantastisk over de næste mange dage.


Ja, blomsterne ses ikke så tydeligt, men se så her:



Guldregnen står også i al sin pragt.







Vi har to serber-graner ude i forhaven. De har været meget udsat for blæst og vintervejr, men lige nu står de faktisk meget pænt.




Ja, og til slut lidt stemning fra det mørke træ, japansk dværgløn:




Tja, vi har også en helt almindelig nordmannsgran ved terrassen, som virkelig har fået tæsk af frosten i år og desuden vores skønne japanske søjlekirsebærtræ, som jeg tidligere har vist billeder af, OG et blommetræ, som blomstrede fint, men som ikke plejer at give det helt store frugtudbytte.

onsdag den 25. maj 2011

Blog-problemer

Problemer med at lægge kommentarer hos I andre bloggere - har I oplevet samme problemer?

Når jeg vil skrive sende min kommentar, bliver jeg bedt om at vælge konto. Jeg vælger Google-konto og bliver ledt om i et login-billede. Her logger jeg ind, men bliver igen og igen smidt tilbage til login, når jeg forsøger at sende kommentaren.

Øv !

Kan nogen hjælpe?

søndag den 22. maj 2011

Det regner




Godt at jeg skyndte mig ud i formiddags mens vejret var til det. Fik plantet 60 små stedmoderblomster, som vi har dyrket fra frø.

Luget...

Nu står rabarberkagen i ovnen, mens det øser ned.




Haven har godt af det. Og jeg burde nok også se på nogle praktiske ting indendørs...




fredag den 20. maj 2011

Løst og fast



En herlig St. Bededag, som hovedsageligt er tilbragt i haven. Sol og skyer vekslende hele dagen. Der er blevet læst og bladret i bøger, luget - igen, igen - og plantet de allersidste sommerblomster ud.



Her er det de Stolte Kavalerer, som er blevet "skruet ned" i staudebedet, så der er lidt blomster når akelejerne, tulipanerne og pæonerne er afblomstret.

Desuden har vi udplantet små Levkøj i blandede farver, hvide frøkenhat og hvid solsikke "Italian White".

Og se hvad der uforvarende hoppede op i indkøbsvognen, da man(d) var på plantecenter for at hente en enkelt bøftomat-plante:

Det er en "Pilotus Exaltatus Joey":


Fortsat god St. Bededagsferie med endnu mere solskin.