Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

onsdag den 23. april 2014

GULT i haven - En hyldest - PART I


Det slår mig hvert forår, hvor glad jeg er for gult i haven. I mine øjne er det en farve, der passer rigtigt godt ind i bedene på denne årstid, hvor mange lysegrønne planter spirer frem.

Den gule farve passer også så fint til alle de hvide og blå nuancer. Den gule farve føles slet ikke anmasende på denne tid, men giver øjet ro og er et fint samspil med især hvidt.

Man bliver i godt humør af gult :)

Min begejstring for gul har altid været der, men den er ikke blevet mindre med årene. Jeg tager ufatteligt mange billeder af de gule blomster, men de kan være svære at fange ordentligt.

Her er et udpluk...


De gule Apeldoorn tulipaner står i en lille klynge under den store buskrose Frühlingsduft og ved siden af den gulbrogede benved og det er en kombination, som jeg er meget glad for.

På den anden side af den gulbrogede benved står en klynge Spring Green tulipaner. Dette er ved indgangen til terrassen.



Ved dammen den lille sartgule azalea, som jeg også viste forleden.



Primula i pang-gult sammen med hornvioler i gult og lilla i krukker ved hoveddøren.



De svovlgule anemoner har en stor plads i mit hjerte.





Den sartgule hyacint City of Harlem blomstrer for andet år i træk i det gule bed, men skal suppleres til efteråret.




En relativt ny narcis i det gule bed, købte dem på plantemarked forrige efterår hos en mand, der varmt anbefalede denne type. Dufter skønt - næsten som en pinselilje.
Navnet er White Lady.




De helt almindelige narcisser i netto-gult har jeg selvfølgelig også - endda rigtigt mange.


Stinkende nyserod / Helleborus Foetidus er jo ikke gul, men en helt lysegrøn, som bare må med her igen.

Til gengæld er den lysegule primula selvskreven...




Akebono tulipanen viste jeg godt nok forleden dag, men her er helt nye billeder. Den er fascinerende på dette stadie og her i formiddags havde jeg udsyn til den i solskinnet, da jeg håndlugede i bedet.





De botaniske tulipaner Tarda er uimodståelige. Både i sol og skygge - de har ret forskellige udtryk, afhængig af vejret.

























Dette var PART I.

Jeg har andre gule skønheder i haven, som kommer i en PART II engang til sommer.


14 kommentarer:

  1. Det er nogle dejlig planter du viser :-)
    Jeg holder også af de gule planter, og vil bestemt ikke undværre dem i vores have. De er skønne om foråret, men de gule stauder er også gode i sensommeren.

    SvarSlet
  2. Hej Ulla.Mange dejlige blomster i gult du viser............har jo også nogle gule planter som jeg er glad for.Mine gemserod lyser dejligt op.........og i år har jeg en smuk gul kejserkrone.
    Og lidt gule tulipaner er her også.
    Jeg er blevet rigtig glad for de limefarvede planter..........synes de er gode til næsten alle andre farver.
    Og senere har jeg en skønt duftende rose,som jeg er rigtig glad for.
    Kommer da også lige i tanke om at jeg har gule anemoner et par steder i haven.Men er lidt varm på de svovlgule du viser.
    Vil lige spørge om jeres planer om besøg hos Tante Grøn.........har i lagt jer fast på nogen dato?
    Er ved at planlægge vores Jyllandstur.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
  3. Akebono har været på min ønskeseddel siden jeg så dem i HAVEN sidste år - men tilbudsprisen var for høj for min smag, og jeg har ikke fundet dem andre steder. Nu er White Lady også skrevet på ønskesedlen - og de svovlgule anemoner drømmer jeg om. Såååååeee tak for alle de gule drømmespirer :-)

    SvarSlet
  4. Det er nogle helt vidunderlige billeder, du har taget, og jeg deler din glæde ved gule blomster.
    Jeg så gule anemoner ved slotssøen i Hillerød i dag - har aldrig set sådan nogle før - her har vi forsythia og gule primulaer i øjeblikket :)

    SvarSlet
  5. Hej Frk. Anemone
    Jeg elsker også gult i haven, i sær på denne årstid.
    Skønne billeder- Tulipanerne ser lækre og sprøde ud!
    Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
  6. Ren øjeguf, hvor er det smukke billeder af smukke, smukke blomster/planter. Gul er godt - men sig det ikke lige til min kære husbond, vi har altid en livlig 'diskussion' om vi skal have flere gule eller lyserøde planter, men dybest set er vi jo enige om at begge dele ikke kan undværes :) Forleden snublede jeg nær over svovlgule anemoner, havde fuldstændigt glemt at jeg åbenbart har fået fat i en plante, jeg kan kun huske at jeg sukkede efter dem, men dejlig overraskelse :)
    Knus Anne Mette

    SvarSlet
  7. Gult er skønt, og du har da mange skønheder. Holder også af City of Harlem, og skal vist også have lidt flere af dem. Mangler de gule anemoner, og især de svovlgule. Hvor kan man få dem?

    SvarSlet
  8. Gule planter er så skønne i øjeblikket, dejligt at se dine. Akebono tulipanen er intet mindre end vidunderlig med det grønne på!

    SvarSlet
  9. Ja lige nu er de gule planter dejlig, jeg nyder jo min gul philadelphus her lige uden for mit vindue, den vil jeg nødigt undvære. Jeg har jo ligesom du også mange gule roser. I øvrigt er den sidste påskelilje da ikke den rigtige netto gule, det er jo kun trompeten, der er gul på din, resten er næsten hvidt, og det er pænt :) du har mange fine gule planter, Akebono er en af dem, jeg kendte den ikke.
    Knus

    SvarSlet
  10. Hej Ulla. Herligt at du hylder det gule, jeg synes også gult er flot lige nu. Jeg nyder alle mine gule tulipaner, som er godt fremme i skoen nu. Man bliver så glad af de fine vækster og de lyser også godt op.!

    SvarSlet
  11. Jeg kan kun istemme og klappe i mine små buttede hænder... Gult er godt, gult hører foråret til og sørme om ikke også gult er godt om sommeren. Den eneste jeg har lidt svært ved er den rent gule rose... så nu er jeg spændt på om den dukker op i part II... ;)

    SvarSlet
  12. Hej Ulla
    Hvor er det glade billeder, du viser. Hvis jeg nogensinde har sagt noget grimt om farven gul, så tager jeg det tilbage igen:-) Det ser bare skønt ud. Jeg glæder mig til part II

    SvarSlet
  13. Hvor har du mange smukke gule blomster i haven. Jeg har det lige som dig. Om foråret hører der gult til. De lyser så dejligt op oven på en grå vinter. Det er da lige til at blive glad i låget af.
    Din narcis White Lady som jo ikke er helt hvid, er da helt vidunderlig. Gul med et hvidt skørt.
    Skønt indlæg Ulla.

    SvarSlet
  14. Kære allesammen - tusind tak for jeres søde kommentarer - vi er vist mange, der er glade for gult, og det er jo en herlig ting.

    PART II kommer engang til sommer....

    SvarSlet