Efterhånden var pladsen bag hængepilen blevet udvidet til et helt bed, hvor der hele sommeren har været "vild eng" med bl.a. valmuer og morgenfruer, og midt i det hele blev også meget hovsa-hovsa sat en lillebitte syrisk rose.
Der trængte godt nok til at blive ryddet op! Og hængepilen stod og var vissen foroven og havde slet ikke længere rodfæste, så op med den...
Nu er der ryddet op og plantet små lupiner, og den lillebitte syriske rose ser ud til at vokse og skal nok blive stor og udfylde pladsen om nogle år.
Den er blå.... Jeg glæder mig meget til den bliver stor.
Og nu til en lille have "massakre"...
Henne ved den lille dam har vi to kæmpestore klokkebuske, som vi i tidens løb aldrig rigtigt har beskåret og nu var de altså vokset ud over alle grænser og med grene viklet helt sammen i midten.
Kønne var de, da de blomstrede (se her) og forhåbentlig kommer de til det igen om et par år. Jeg tør næsten ikke vise forvandlingen, men vi er enige om at omgivelserne har godt af den luft, der lige pludselig er opstået i dette rum.
Før-billeder:
Efter-billeder:
Den grimme plastik fiskehejre har desværre fået en mere fremtrædende plads nu - men vi har fiskene i fred...
Det var da en imponerende hængepil :-) Bedet bliver helt sikkert fint når lupiner og Syrisk roser vokser lidt til.
SvarSletI vores gamle have havde vi også en kæmpe klokkebusk som vi beskar kraftigt. Den blev rigtig flot efterfølgende, så det kan du godt glæde dig til.
Mange hilsner Mette
Det kommer til at se fin ud.
SvarSletVi har hørt, at en fiskehejre ved søen KAN holde fiskehejrene væk. Vi troede, at det var en skrøne....
Vi blev foræret en sidste sommer, men vi har den fordi vi synes, at den pynter ved søen.
Det bliver et skønt bed med lipiner og en syrisk rose - det tror jeg bestemt du bliver glad for.
SvarSletNår først buskene skyder igen, bliver du glad for "massakren"...de kan jo også blive for store.......men jo lige nu ser det jo lidt "skalperet" ud.
Kh Helle
I er da sluppet godt fra massakren, og desværre kan det være en nødvendighed engang imellem..
SvarSletSikke en massakre :-D Og en gående busk har du også :-D
SvarSletJeg tror også at I bliver glade for forandringerne. Det er dejligt at forny en gang imellem.
Jeg har også to buske som skal have en massakre til foråret, men jeg venter lige og lader dem blomstre igen først :-) Man er vel grådig.
Det er meget fornuftigt, det i har gjort :-) Fremover må i så sørge for beskæring lidt efterhånden, så i ikke bliver nødt til at skære buskene helt ned på en´ gang mere ;-)
SvarSlet1/3 af de ældste grene skal væk indimellem, så har man altid fine buske.
"En gående busk" Hihi. Jeg tror også i bliver glade for forandringen. Lupiner og syrisk rose ser jeg for mig og tror, at det bliver rigtig godt. Uha en massakre, men det var nok nødvendigt.
SvarSletTak for opmuntringen fra jer alle, jeg er også fortrøstningsfuld. Du har ret, Vivik,- vi burde have beskåret løbende. Det vil vi gøre fremover, nu hvor vi er endnu mere havemennesker end da vi startede ud her i haven for 11 år siden.
SvarSletha-ha - en gående busk.. Ja, jeg har trænet planterne til selv at spadsere om i traileren, når de er klippet ned :)