Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

mandag den 27. marts 2017

Anemoner



Endelig er der gang i anemonerne.

For nogle år siden havde jeg et ret stort blåt Anemone-tæppe i den ældste del af haven, hvor der efterfølgende om sommeren vokser høstanemoner og i øvrigt også to store sommerfuglebuske.

Om jeg har været for hård i lugningen på et tidspunkt (thi her er sandelig også hønsetarm-ukrudt), er der noget der tyder på, for "tæppet" er desværre blevet til sporadiske små "måtter" rundt omkring.

Desto større er min glæde ved at se at der nu også er blå anemoner i det blå bed omkring magnolien, og de skal gerne få lov at brede sig, skal de :)

Det er da det skønneste forårsvejr for tiden, endelig solskin og stigende temperaturer, hvor har vi længtes efter det.



 





Lige et par krokus og andre forårsblomster også:

Disse står i Kenzo-kassen og pryder i indkørslen. De underliggende tulipaner er på vej op, det bliver jo lyserødt i år - jeg glæder mig :)







Dorothealiljerne kan endnu, men det varer ikke længe før de takker af for i år, så det er med at nyde dem.

9 kommentarer:

  1. Dejlige forårsbilleder, tror du ikke anemonerne bliver til flere, de er måske bare ikke nået så langt endnu. Jeg kan ikke præsentere så mange udsprungne endnu, kun en blå og en hvid i mit indlæg :)
    Knus

    SvarSlet
  2. Et helt tæppe af blå Anemoner vil altså være smuk ;o) Hvor er de Krokus smukke.
    Knus

    SvarSlet
  3. Ja, man skal vænne sig til at holde igen, når lugetrangen kommer over en.

    SvarSlet
  4. Smukke anemoner! Jeg har kun den 'vilde' hvide - skovanemonen, men den er jeg nu også svært glad for!

    SvarSlet
  5. Hej Ulla

    Det ser da godt ud - Og jeg ser endda en lille bi på det første billede!

    Ha en dejlig uge

    SvarSlet
  6. Det er simpelthen den bedste tid på året lige nu. Nærmest hver dag er der kommet lidt flere farveklatter i haven.
    Jeg havde en klump blå anemoner i forhaven før omlægningen sidste år. Heldigvis er det lykkedes mig at redde den...godt nok brækkede klumpen i et par stykker, men det betyder are jeg har de smukke blå anemoner flere steder i forhaven. Det skal jeg ikke klage over.

    SvarSlet
  7. Härliga små anemoner man blir glad av att kika på dina bilder. Det finns skålsvampar som tar näring, och tyvärr dödar, en del ur släktet Anemone. Tex en brun sak som när jag väl ser svamparna då vet jag att A nemorosa i närheten har försvunnit. Henrik Zetterlund, Göteborgs botaniska, höll ett föredrag och visade en sådan svamp som angrep A blanda eller om det var en syster. Minnet sviker tyvärr :(

    Ha en fin dag! Carina

    SvarSlet
  8. Hej Ulla. Hvor er de blå anemoner flotte. Ærgerligt hvis de er blevet mindre i antal, men mon ikke de kommer stærkt tilbage? Det vil jeg tro. Det er sådan en god tid vi går i møde nu. Der er så meget godt i vente.

    SvarSlet
  9. Tak for alle jeres søde kommentarer - jeg har nydt dem men må afstå fra en personlig kommentar til jer alle i dag :)

    SvarSlet