Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

lørdag den 8. oktober 2016

Scener fra køkkenhaven



Jeg har ikke vist meget fra vores køkkenhave og vi har heller ikke været flittige til at besøge den, men sådan et par gange om måneden for at arbejde og så ellers ind imellem for at høste.



Vi var der hele eftermiddagen i dag, og der blev knoklet uden pause i 2½ time.

I vores køkken have kan man godt se hvor langt man kommer i arbejdet...





De eneste afgrøder der er tilbage er et par rækker kartofler, lidt efterårshindbær, bredbladet persille og så en række rosenkål, som ikke er færdige med at blomstre.







































Vi havde lagt an til en ordentlig gang pralbønner, men de kom slet ikke i gang.

I stedet såede vi ærteblomster, og det har været en stor succes.

"Spencer"  er den ene slags.




Lige en afgrøde mere: disse flotte græskar, som vi har taget hjem i dag for at bruge til pynt herhjemme. Det er første gang vi prøver det.


Normalt sidder vi også lidt på den gamle bænk og holder pause, men ikke i dag.



I skel over til den ene nabo står dette smukke træ.




Her ser vi over til nogle af de andre naboer. Tagetes er en fin blomst at have her i køkkenhaven, det må jeg huske til næste år. Man bliver da helt glad af at se disse farver.

 



Nye jordbærrækker - måske lidt sent, men vi håber det bedste.


Nu står aftensmaden i ovnen og inden længe kalder sofaen på mig, dejligt efter sådan en aktiv dag at lade roen og strikketøjet overmande én.



23 kommentarer:

  1. Sikke en fin køkkenhave - men det er ikke hjemme ved jer selv eller hvad? Det med køkkenhaven er gået min næse forbi, det må være dejligt med sådan en ekstra have!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er nede i den anden ende af byen, hvor der i 30 år har været køkkenhaver på kommunegrund. Sidste forår bød vi ind på et stykke og overtog noget værre forfaldent noget - men vi klør på, men meget sekundært i forhold til vores "egen" have.

      Slet
  2. Spændende at se lidt fra jeres køkkenhave :-) Det er nogle pænt store græskar i har dyrket, mine er ikke blevet til så meget i år.
    Jordbærrene skal nok komme. Jeg plejer også at få plantet dem lidt sent, men de kommer alligevel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, nu syntes jeg lige at der var materiale til et lille indlæg. Jeg er også selv tilfreds med græskarrene, de er i dag blevet skåret til ansigter, et par af dem.
      Godt at du skrev det om jordbærrene, så er jeg fortrøstningsfuld.

      Slet
  3. Det er da nogle dejlige køkkenhavebilleder, Ulla! Og flotte græskar. Jeg glæder mig allerede til at skulle i gang med køkkenhaven næste forår :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Ja, det er noget helt andet haveværk med sådan en køkkenhave.

      Slet
  4. Vores køkkenhave ligger heldigvis lige uden for døren, og vi nyder i den grad at kunne hente friske grøntsager og hindbær, som du viser. Flotte, store græskar I har avlet. Vi har Hokkaido græskar i år, og dem kan jeg bestemt anbefale.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan godt forstå det, Marie, men vi har slet ikke plads i vores lille have til køkkenurter.
      Jeg vil skrive Hokkaido på listen til næste år.

      Slet
  5. Det er sgi da pratisk at man kan ha en køkkenhave et andet sted, når nu man ikke selv har plads, men det bliver måske lidt af en pligtopgave... det kan jeg huske at det var da vi havde kolonihave, der var altid så meget at luge og ordne, når man endelig kom derhen, det ER altså nemmere at ha haven lige uden for. Flotte flotte græskar, jeg har kun lidt pyntegræskar og de kom ud lidt sent, fordi vi lige skulle høste kartofler først... så udbyttet når ikke at blive så stort.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret, der er meget at luge når man kommer derned, men nu har vi også været meget hjemmefra i år, det bliver nok anderledes næste år. Men vi prøver at gøre det så godt vi kan og hygger os med det.

      Slet
  6. Hej Ulla.Dejligt at se lidt til jeres køkkenhave.Og flotte græskar i har dyrket.
    Vi nyder jo meget vores højbede hvor vi dyrker masser af grønt.
    Og lige nu bruger vi nogle af dem til opbevaring af alle de planter jeg ikke lige ved hvor skal stå.
    Og lækre efterårshindbær..........dem er vi også glade for.
    Godaften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er heldig at have plads til højbede i din have, det har vi ikke rigtigt. Efterårshindbær er bare dejlige, dem nyder vi.
      Knus

      Slet
  7. Det er sørme da en stor køkkenhave - meget større, end jeg forestillede mig, men hvor må det være dejligt at kunne dyrke til eget brug. I er meget flittige sådan at have to haver. Superflotte græskar :) Tagetes er faktisk en skøn blomst her hen på efteråret, hvor den lyser op. Har den ikke, men kan lige pludselig se, at der nok alligevel er noget det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Køkkenhaven er ca. 200 m2 men ikke fuldt opdyrket. Det er bestemt dejligt, i år har vi bl.a høstet ca 13 kg grønne bønner. Lige netop:) sådan har jeg også tænkt med tagetes :)

      Slet
  8. Vi har køkkenhave på hele øen og lader andre om at passe den :) til gengæld betaler vi så lidt for grønsagerne :) det er fint.
    Skøn benved der står i skellet, så har I også fine efterårsfarver.
    Knus

    SvarSlet
  9. Hej Ulla,
    Sikke en stor køkkenhave. Det er så skønt at kunne høste sine egne grøntsager. Det er en knokkel arbejde mens det står på. Nu er sæsonen ved at gå på hæld. Næste år vil jeg have grønkål. Det savner jeg lige nu eller er det kun friske urter lige nu. Plus tomater - den sidste busk hev jeg op i går.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er et knokkel arbejde, det har du ret i, men også mange dejlige stunder med køkkenhaven. Vi drømmer om asparges ... Grønkål var måske også en mulighed, den er i hvet fald meget dekorativ hvis ikke man får brugt det hele.

      Slet
  10. Vildt mange farver! Så lækkert!

    Skal du og dine læsere ikke med til FlowerAwards2016? Det synes jeg de skal! Entusiaster og nørderi er det bedste i verden.

    SvarSlet
  11. Der er heldigvis endnu meget skønt at hente i haven! Dejligt ser det ud ved jer,
    Kh Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at se dig her igen, Mathias :) Ja, oktober er nu ingen dårlig havemåned.

      Slet