Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 8. juni 2014

Vil I med en tur rundt i haven?


Jeg tog en masse oversigtsbilleder fra haven i formiddags, da den skønne morgensol var blevet skiftet ud med vekslende skydække.

Nu får I dem her med en lille tekst om hvor i haven vi er. Jeg ved at mange gerne vil se oversigtsbilleder en gang i mellem - og det er også rart at kunne orientere sig lidt.

Så velkommen til Anemone-haven, her møder dig dette syn, når du parkerer i vores dobbelte indkørsel:

De meter høje natvioler har endnu ikke fået saksen, men snart....

Vi fortsætter ind ad flisestien langs huset. Det er et langt hus og en lang have.

Her passerer vi det gule og hvide bed og kan netop ane min flotte clematis Multi Blue, som blomstrer op ad husmuren.

Her er krydderurtebedet og morgenbænken

... og nu vender vi os om og kigger tilbage ad vejen vi netop er gået.
Kan du se natviolerne aller yderst i billedet?



Nu runder vi hjørnet og kommer om i den nordlige del af haven.
Her er de to damme og vores morgenmadsterrasse.
Det er et stort vildnis af planter lige nu, men jeg elsker denne del af haven.



Her ser vi morgenmadsterrasen fra forskellige vinkler. Det er altså ikke nemt at fotografere med alle de planter !!!

Indgangen er nu markeret med en ny rosenbue i rusten jern.
Her har vi plantet to klatreroser og to clematis.

På stakittet i baggrunden vokser 6 forskellige clematis,
bl.a. den smukke Jan Lindmark som blomstrede tidligere i foråret.

Her står jeg på kanten af den store dam og kigger hen over terrassen.
Rosen i venstre side af billedet er klatrerosen Rosenresli som lægger an til sit livs blomstring.
Nedenunder rosen er der både lys og mørk kvan.

Her ved morgenmadsterrassen blomstrer der den blå geranium Platypetalum, den yndige geranium Rose Clair samt et par pæoner og så de skønne roser Comte de Chambord, Rose de Rescht, Queen of Sweden, Gertrude Jekyll m.fl.




 Her kan I se Rosenresli i sin begyndende blomstring:



I baggrunden er den store clematis Propertius som forlængst er afblomstret
og nu står med smukke blomsterstande.
Så kommer vi om på den anden side af terrassen, her er det grimme gamle drivhus og tørrestativet.


.... hov, her hænger jo blogpavillonen til tørre. Den blev pakket ned i regnvejr, så vi måtte lige have den ud i solskin og tørre, så den kan opbevares og genbruges til næste år.



Nu går vi videre rundt og er nu på vestsiden af huset. Her har vi først indgangen til den store terrasse, hvor vi kan gå ud fra huset. Denne terrasse er omkranset af rhododendron og mod nord de store Frühlingsduft-roser, som jeg har vist tidligere, med påskeklokkebedet underneden.


Hvis vi fortsætter nogle meter frem i haven og vender os tilbage, ser det således ud:



Det nye rhododendronbed i forgrunden
Vi går lidt længere frem. Her står en stor kirsebærlaurbær, som vi har opstammet for et par år siden, og nedenunder er den nye kærestebænk, hvor vi netop har plantet de nye alunrod, som vi købte i Kolding.
Her er også et af de mange foderpladser.


Bemærk den fine lille beton kogle, som jeg fik af Jette og Gitte til blogtræffet.
Jette har lavet den.

























Så er vi kommet om i den gamle del af haven, hvor vi har et stort rosenbed omkranset af lavendel, som ligger ind mod huset og et gammelt staudebed op mod hækken.



Et kig ud mod vejen viser bl.a. guldregnen, som nu er afblomstret og så er der jo den skønne rosenhæk, som netop er ved at springe ud.



I mange tilfælde er forfaldet også smukt.
























Rosenhækken vil blive vist mange gange de næste måneder...



Håber du har nydt turen og skulle nogen komme forbi, sådan helt bogstaveligt, så kig endelig ind.


Fortsat god pinse


28 kommentarer:

  1. Spændende tur! Hvilken frodighed og skøn have. Dejligt med oversigtsbilleder, så kan man bedre danne sig et indtryk af haven! God pinsesøndag1

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - vi labber det hele i os :)

      Slet
  2. Tak for turen rundt i jeres have :-) Det ser godt ud, og hvor har i mange blomster/planter :-)
    God pinse til jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde. Ja, vi har da efterhånden en del, men man kan jo aldrig få nok, vel....

      Slet
  3. En rigtig god ide med oversigtsbilleder. Sikke en frodig have. Det må være skønt at sidde der på morgenmadsterrassen. Det gule og hvide bed ser også dejligt ud. Jeg vil vældig gerne se jeres have, så det kan være jeg lige kommer forbi snart, inden I rejser på ferie.

    SvarSlet
    Svar
    1. En sommermorgen på morgenmadsterrassen ved dammen slår alt.
      Du er velkommen, bare lige send mig en mail først, vi er jo ikke altid hjemme.

      Slet
  4. Super ide med en rundtur i haven, det ser rigtig frodigt og dejligt ud. Bedene ved indkørslen er kommet flot, syntes lige i har lavet dem, og den nye rosenbue skal også nok blive et hit. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Ja, det er faktisk gået over al forventning med at få de nye bede til at se frodige ud. Der skal dog justeres lidt, så færdig bliver man jo heldigvis aldrig.

      Slet
  5. Tak for rundturen og kigget til jeres mangfoldighed af planter. Godt du ikke drattede ned i dammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. he-he, ja det er i hvert fald ingen svømmepøl med alle de fisk og frøer...

      Slet
  6. Tak for rundturen - hvor ser det dejligt og frodigt ud! Der er meget forskelligt og smukt sat sammen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde kommentar - det er dejligt at vise frem, vi er SÅ glade for haven lige nu.

      Slet
  7. Tak for rundturen - som altid en dejlig tur. Du har jo mange skønne planter i din have og fået plads til rigtig meget. Min rosen Resli er ikke i gang endnu.
    Fortsat god pinse
    knus

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde :) Vi forsøger jo at udnytte pladsen optimalt.

      Slet
  8. Om jeg har nydt den- sikke en tur, den var jo helt forrygende, tusinde tak for rundvisningen.
    Også tak for sidst skal lyde her fra, det var super hyggeligt at mødes IRL i Kolding, dejligt i "gider" tage initiativ til at arrangere blogtræf, nu på tredje år.
    God pinse.
    Mange hilsner
    Anita
    PS. Jeg har lagt billeder på fra Kolding.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde Anita - hvor var det godt at hilse på dig i Kolding. Har set dit indlæg derfra :)

      Slet
  9. Hej Ulla
    Tak for turen rundt i jeres skønne og frodige have. Hvor har i mange skønne oaser hvor i kan nyde haven.
    Her står mine natvioler også endnu, jeg skal lige vride den sidste duft af dem inden de skal klippes.
    Guldregnen ser helt fantastisk ud, i sit forfald og jeg glæder mig til at se rosenhækken, når den rigtigt springer ud ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. næh... det er godt nok svært at skulle klippe natviolerne ned. Det var lige det med guldregnen, jeg kom til at se på den og syntes den så fantastisk ud i afblomstret form også.

      Slet
  10. Hej Ulla. Tak for rundturen, sikke en frodighed og blomsterrigdom. Det ser godt nok spændende ud. Hvis jeg kommer på disse kanter, vil jeg rigtig gerne kigge indenfor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal være velkommen. Jeg må også lige se på hvornår det er du holder åbne aftener...

      Slet
  11. Hvilken skøn rundtur i din have - det ser frodigt og blomsterrigt ud over det hele. Og jeg er helt sikkert på, at det vil være skønt med et besøg i din have, hvis man kommer på de kanter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne da være hyggeligt, Susanne. Tak for dine søde kommentarer.

      Slet
  12. Jamen, jamen hvor er det flot. Det ligefrem sprutter af planteglæde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er simpelthen "planteglade"... :)

      Slet
  13. Tak for turen - og hvor er der flot og frodigt - jeg tager min virtuelle kaffetår på terrassen med clematissen Propertius :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kommer lige med en småkage til :)

      Slet
  14. Love the pictures are great. It has been a gift to visit your scrapbook, I invite you to visit mine and hope you enjoy this week's post, the Hindu landscaping and if you're not a follower I love you were, I hope in my elracodeldetall.blogspot bloc. com

    SvarSlet
  15. In case you are interested in earning cash from your visitors via popunder ads, you should embed one of the most reputable networks - Clicksor.

    SvarSlet