Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

mandag den 27. august 2012

De hænger med næbbet

Her i Østjylland har det altså bare regnet i går. Tidlig morgen og hele formiddagen væltede det ned, og i dele af Århus-området har der været regulære oversvømmelser og vi har i nyhederne set billeder af børn, der sejlede rundt i kanoer i 1 meters vand på de veje, hvor jeg normalt plejer at cykle til arbejde.

Det er slemt for dem, det går ud over.

Heldigvis bor vi højt, så ingen problemer med høj vandstand her.

Om eftermiddagen kom der lidt ophold i bygerne og jeg fik lige mulighed for at komme ud og luge noget mere og tog disse billeder af de regnvåde sommerblomster.

De hænger helt ærligt med hovedet....   Forhåbentlig kommer der noget mere sol og stille vejr i kommende uge.






12 kommentarer:

  1. Ja, jeg så godt i nyhederne, at skyerne har dumpet en masse vand i Aarhus området. Rigtigt slemt for nogle. Jeg kan godt se, at dine blomster har fået sig et ordentligt brusebad. Dahliaerne kan du bare klippe af, så blomstrer de igen. Ved dog ikke om dine cosmos kommer på benene igen.

    SvarSlet
  2. Et sørgeligt syn, når der kommer så meget bliver blomsterne ikke kønne med regndråber.
    Synd og ærgerligt til på onsdag, jeg håber de når at rette sig. Har I regnmåler, ved I hvor meget, der er kommet hos jer. Jeg er glad for, at vi ikke fik de mængder, når trængte vi til vand meeeeen ikke så meget.
    Nu vil jeg i gang med clematis indlægget :o) for det er hundekoldt her til morgen.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  3. Hej Ulla,

    Ja, de ser nogle sørgelige ud. Jeg fik også klippet dahlia ind til buketter, da de også var begyndt at hænge noget. De blev rystet godt for overskydende vand. De har heldigvis lovet bedre vejr i løbet af ugen.

    SvarSlet
  4. Der skal da vist en del badehåndklæder til for at rette op de pjuskhoveder der... :o/

    SvarSlet
  5. surt.... i det sønderjyske fik vi også en røvfuld vand, men dog ikke i den mængde som oppe hos jer...

    SvarSlet
  6. Det er godt nok nogle heftige byger, som moder natur kaster af sig. Selv om vi ikke tilnærmelsesvis kommer i nærheden af de vandmængder som Århus fik, så har vi også fået vores del. Mon ikke jorden er blødt så meget op, at det er til at luge igen??

    Ha' en dejlig dag :-)

    SvarSlet
  7. Hej Ulla.Ja! det var da lige en ordentlig gang regn der faldt hos jer.
    Ærgeligt med alle de smukke blomster der nu hænger med hoved.
    Håber solen vil skinne hos dig så de rejser sig igen.
    God dag Jette

    SvarSlet
  8. Pyha....det lyder som en forfærdelig omgang regn..........vi fik heldigvis lov at slippe selv om der kom et par kraftige byger.......så vi fik lov at afvikle årets byfest i forholdsvis tørre omgivelser.

    Smukke regnvåde billeder Ulla.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  9. Det har vært mange hengende hoder i sommer, men vi håper på en flott høst med masse sol!

    Ønsker deg en fin mandag! Klem

    SvarSlet
  10. En skrækkelig omgang, som vi jo fik sidste år her i Hovedstadsområdet. Det var faktisk på min fødselsdag, så jeg kan tydeligt huske det. Vi grillede og sad i haven og pludselig trak alt sammen om os, og vi krøb i ly i udestuen. Så blev der ellers åbnet for sluserne!
    Men som du skriver, det er mest synd for dem, der får oversvømmede kældre og ødelagte huse. Vi bor også højt, og havde heller ikke flere problemer end at alle blomster lagde sig ned. Men sjovt nok retter de sig fint op igen, når vind og sol tørrer det hele. Så pøj pøj de skal nok vende stærkt tilbage.

    SvarSlet
  11. Sjovt så lille et land og så store vejrforskelle ;o) Vi havde sol og dejligt vejr hele dagen

    SvarSlet
  12. Efter regn kommer sol.... og planterne skal såmænd nok overleve og rejse sig igen - med eller uden badehåndklæde :)Værre er det for dem, som fik hele huset fyldt med vand, de stakler.

    Ja, der er store regionale forskelle, det ser man tydeligt af jeres kommentarer.

    SvarSlet