Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

onsdag den 21. marts 2012

Vidunderblomsten og andre blomsterbabyer

Jeg så forleden en blog-overskrift med ordene "Rolig, fru Friis"...  Det inspirerede mig lige til at forevige mine vidunderblomster, som jeg også har fået frø af fra fru Friis.
Tre frø har spiret, og det er nu pænt store spirer, der snart skal rykke op i "børnehaven", se selv:























Jeg glæder mig over de små dagligt :)

De har følgeskab af en masse andet kravl, bl.a. hosta (fra Susanne "Heaven"), de er nu meget små endnu og svære at fotografere, men de ER der.


og stedmoderblomsterne fra Susanne:
... de er også lidt små i det endnu


Nu tror I måske at jeg slet ikke selv har købt frø, men der er gang i en hel masse, og det står simpelthen opmarcheret i lag i de specielle vindues-reoler, som min fritidsnedker lige lavede til mig.

Her er klokkerankerne....  de var en meget stor succes hos os sidste sommer, så det tåler bestemt en gentagelse og vi har sået både hvide og blå.



Til sidst et billede af en nyudsprungen primula, som er helt mørk, næsten brun i det, hvilket måske ikke helt fremgår af billedet.


Den står selvfølgelig udenfor.....
i bedet ved indgangen sammen med nogle andre primula og byder velkommen.

7 kommentarer:

  1. Ja med vidunderblomsten kan jeg også være med 3½ er på vej hos mig. Hostaerne er også godt med, men så stopper det. Mine klokkeranker vil ikke rigtig i år, nogen af dem er fra egne frø, måske er det derfor. De lilla er fra en pose fra sidste år, så de var måske for gamle. Der er i hvert fald kun en på vej :o(
    Tak for kigget på dine frø.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Flotte store Klokkeranker.

    SvarSlet
  3. Som du dog kan, det går jo helt forrygende... :o) Jeg er vist lidt bagud med såningen, men håber jeg kommer efter det. Det med pladsen er det største problem, bare vi kunne regne med at al frost er overstået, men det er nok at være for optimistisk :o)

    SvarSlet
  4. Du er langt fremme med såningen. Jeg har mange, men de er ikke nær så store ;-)

    SvarSlet
  5. Hvor ser det godt ud.
    Held og lykke med det hele. I næste uge starter jeg med at så.
    Smuk primula.
    Ha` en god aften.

    SvarSlet
  6. Ja mine vidunderblomster kom vist allesammen. Så jeg kan da dele ud af dem, og det ved jeg vil glæde mange.
    Der er rigtigt gang i den hos dig. Ser godt ud! Mine klokkeranker er kun lige sået i går, så der går lidt tid....giv tid, giv tid men det er ikke altid let, vel?

    SvarSlet
  7. Lækre sunde frølinger du har :-) SIkke vi skal dufte til vores vidunderblomster over det ganske land.
    Jeg synes også at jeg er kommet lidt bagud med såningen, men pyt. Vejret er så dejligt til at være ude, og foråret er meget ungt endnu, så vi når nok det hele alligevel.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.