.... mens vi nød nogle skønne sommerferiedage... Så skete der da ting og sager i haven og dette syn mødte os da vi kom hjem.
Det er utroligt hvilken forandring man kan se i haven selv efter blot 6 dage.
Følg med en tur rundt i sommerhaven, vi begynder i indkørslen, hvor rosen Burgundy Ice står for velkomsten sammen med Kenzo-kassen, som nu er tilplantet med mørkløvede Dahlia.
I baggrunden roserne Rhapsody in blue.
Herefter kommer det gule bed, som er helt overdådigt med roserne Ghislaine Feligonde, Charlotte
(ej vist) og The Pilgrim.
I baggrunden en rosa spirea busk og Allium i afblomstret form. Til højre er det rosen Graham Thomas, som nu viser storslået blomstring efter at være blevet klippet næsten helt ned i foråret.
 |
Graham Thomas |
Vi fortsætter hen mod dammen, her er roserne Jaques Cartier stadig helt overdådig.
Clematis Rouge Cardinal blomstrer endnu frodigere end tidligere.
 |
Den eneste "hængede krukke" vi har i år. |
Clematis Julia Correvon er helt udsprunget nu.
Rosen Alchymist og clematis Etoille Violette på rosenbuen ind til morgenmadsterrassen.
Hortensia viser begyndende blomstring.
Flammebedet omkring drivhuset ser forygende ud. Der er mørke roser, pink roser og orange roser og ditto Dahlia og så lige den flotte orange lilje "Orange Ton".
Rosen Munstead Wood og en ny Dahlia er et fint mix.
Til højre rosen The Lark Ascending, også ny og hermed første blomst.
Inde i drivhuset er der igen gang i clematis The President og flere tomater viser farve. Desuden er der grønne chili og sorte chili - mon de snart er spiseklare - det må jeg lige undersøge.
Omkring det gamle rosenbed i forhaven er lavendlerne nu klar til at forkæle os. De står omkring hele bedet hvori roserne Ingrid Bergman, Pernille Poulsen og Egeskov står og for enden to stk. New Dawn.
Til venstre rosen New Dawn og til højre clematis Princess Diana, som har fået mange flere blomster.
Min sommerferie lakker mod enden.... så dagen i dag skal også bruges udendørs så meget som muligt.
Fortsat god sommer til jer.