Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.

søndag den 30. oktober 2011

..... og vi plantede ...

ROSER....   havde I gættet det?


Jeg har længe ønsket mig rosen Scepter'd Isle, og ofte fundet inspiration her og nu har jeg fået mit eget eksemplar:

Ja, der er jo ikke meget at se, men jeg er helt sikker på at få dejlige Scepter'd Isle at se i blomst til næste sommer. Den har et mægtigt stort rodnet, og mere end 8 grene, og så er den tilmed plantet efter alle kunstens regler - og jeg har skam også lånt Ernst Jensens bog "Et liv med roser" - så nu glæder jeg mig bare.


Rosen er plantet i vores nye lyserøde bed og der blev også plads til 3 roser mere, nemlig "Heritage", "Brother Cadfael" og "The Alnwick Rose". Sidstnævnte er købt for at se om den er et værdigt emne som hæk, da spireahækken (i baggrunden af bedet) til næste år som før nævnt må lade livet til fordel for en rosenhæk.


Desuden plantede vi en anden testrose "Harlow Carr" - også et muligt lyserødt emne til hæk, her plantet i den store trækasse.

Endelig kunne jeg heller ikke stå for de to abrikosfarvede roser "Lady Emma Hamilton", plantet i endnu en trækasse på terrassen og "Crown Princess Margareta", som jeg forelskede mig i hos Claus Dalby

Det bliver spændende at følge disse nye roser næste sommer.

Ellers har det været en våd affære i haven i dag, som vist egentlig kun blev til en foto-runde:
Jacques Cartier:
Valmuen tager 3. runde i år, den er ikke sådan at slå ud.


Hortensiaen bliver også ved, selvom der også er blomster i forfald.



Et lidt længere kig langs stien foran huset mod øst:  (træet er japansk søjlekirsebær)





Denne clematis havde vi opgivet at få at se... kan p.t. ikke huske navnet, men den valgte så at gemme sin blomstring til næstsidste dag i oktober...


Til slut rosen "Graham Thomas" som står sammen med de hvide "everlasting" høstanemoner.



Ha' en dejlig uge, det bliver nok småt med indlæg herfra - der sker ikke så meget i haven længere.

fredag den 28. oktober 2011

Skønne farver

Nåede lige i haven og tage disse billeder efter at jeg kom hjem fra arbejde.
Nu er alle bladene faldet af min pagodebusk.
Men der er blade på en del andre planter endnu.

Jeg tog nu ikke kun billeder...  vi plantede nyt i haven...  en yndlingsbeskæftigelse :)
.... mere herom senere.




God weekend.

tirsdag den 25. oktober 2011

Sikken knold....


Dahliaerne er taget op og lagt til tørre i drivhuset og bliver i morgen kørt til opbevaring på deres sædvanlige vinterhotel.....



Vi ses til foråret ...

søndag den 23. oktober 2011

Efterårsskoven

Tur i efterårsskoven i dag. Forrygende flot.
Vi kunne have gået i timevis, men det blev kun til en timestid med en rask travetur og indsamling af blade og kogler. Smukt og dejligt i det skønne vejr.










lørdag den 22. oktober 2011

Smuk.... smuk eftermiddag









..... har været i haven et par timer for at luge lidt og rydde nogle afblomstrede sommerblomster væk.

Skulle hilse fra "Pernille Poulsen" og sige at hun bestemt nød den dejlige eftermiddagssol :)

Mon ikke alle I andre har nydt dagen også?

fredag den 21. oktober 2011

Komtessen nåede det lige...

På terrassen har vi en clematis "Comtesse de Bouchaud" som vokser i en rhododendron. Det er ganske vist en gruppe 3 som hører til de sentblomstrende, men alligevel er det først i går, den 20. oktober at jeg ser den allerførste blomst i år. Sidste og forrige år var den noget tidligere på det.

Ja, man skal ikke opgive håbet. Det ser ikke ud til at der kommer flere blomster end denne ene, så hermed får I billeder i forskellige vinkler:





God weekend til jer alle.

torsdag den 20. oktober 2011

Efterårs billeder

Haven forandres hurtigt lige nu.Her er først et billede af den lille dam for godt 14 dage siden og nedenunder to billeder fra i dag:




Pagodebusken bliver mere og mere rød og dermed flottere og flottere. Den står lige ved terrassen og vi kan se den fra vinduet hvor vi spiser:



Westerland fra forleden dag - nu ser den således ud:


Dusksalvien står flot endnu. Det er flere år siden vi plantede den og den er kommet selvsået hvert år siden. Det er da taknemmeligt.


Klatrerosen Ilse Krohn Superior:



Men en ting, som ikke har opdaget efterårets komme er KLOKKERANKERNE
De gror og gror som om intet var hændt, her er dugfriske billeder - gad vide hvor længe de klarer sig....



Ha' en dejlig aften.